Find svar på dine spørgsmål
I lyset af en stadig mere kompleks betalingsstruktur, har vi forsøgt at belyse nogle af de elementer i lovgivningen på elforsyningsområdet som ofte giver anledning til spørgsmål.
Hvordan beregnes nettariffer og abonnemnenter ?
Som netselskab har vi monopolstatus og er derfor økonomisk reguleret af Forsyningstilsynet.
Hvert år tildeles vi en indtægtramme (hvor meget vi må opkræve) baseret på nettekniske og økonomiske kriterier.
Dette beløb indsættes i tarifmodellen, som ud fra en kompleks regnemodel fordeler omkostninger til tarif og abonnement på de enkelte kundekategorier.
Hvordan ved jeg hvilken kundekategori jeg tilhører ?
Det fremgår af din elregning, hvilken tarif du opkræves.
Dit tilslutningssted i elnettet kan have historiske, økonomiske eller eltekniske årsager og fra 2024 er det alene tilslutningsstedet der bestemmer din kundekategori.
Fremadrettet vil tilslutningsted være en elteknisk beslutning og VEKSEL har ret til at anvise og ændre tilslutningssteder ud fra nødvendig netplanlægning.
Hvorfor skal nettariffer nu være så indviklet ?
For at sikre at elnettet også kan levere den stigende mængde strøm i en fremtid med stor elektrificering som bl.a. elbiler og varmepumper, er det nødvendigt at indføre nogle hjælpemidler som understøtter:
- Fordeling af belastningen mere jævnt i det eksisterende elnet.
- Medvirke til at undgå at der skal investeres unødvendig mange penge i netforstækning.
Kommer netselskaberne så til at tjene mange flere penge, nu når tariffen i spidslastperioden stiger ?
Nej - hele ideen bag tidsdifferentierede priser er at der er tale om en omfordeling af betalingen. Indtægtsrammen er den samme og der kan således ikke opkræves mere.
En gennemsnitsfamilie vil uden at ændre vaner kun opleve en lille stigning i omkostninger - hvis man så undlader at bruge vaskemaskine, opvaskemaskine, tørretumbler eller opladning af elbil i spidslastperioden, vil man kunne spare penge i stedet.
Hvorfor er tarifferne steget ?
De sidste år er tarifferne steget, dette skyldes flere faktorer:
- Elprisen har været / er stadig forholdsvis høj - dermed er prisen som VEKSEL skal betale for sit nettab steget.
- Opkrævning af indtægtsrammen er en a conto ordning - man rammer aldrig helt præcist. Har netselskabet opkrævet for lidt eller for meget kan/skal efterfølgende års tariffer reguleres herefter.
- Indeksreguleringen af indtægtsrammen er steget, da der har været stigende inflation, høje renter og stigende materialepriser.
- Grundet høje elpriser har vores kunder været gode til at spare på strømmen - men det betyder desværre færre kWh at fordele udgifterne på, og dermed højere tariffer.
- Fra 2024 er tariffer til overordnet net (60 kV nettet) bortfaldet som selvstændig opkrævning og indgår nu i VEKSEL tariffer.
Stiger tarifferne fremover mere, når der skal bruges al den strøm ?
På den korte bane vil de øgede omkostninger til udbygning af elnet kunne betyde større omkostninger og dermed højere tariffer.
Men efterhånden som mere og mere bliver elektrificeret, vil forbruget stige og mængden af kWh der transporteres i nettet tilsvarende stige.
Da indtægtsrammen kun er delvist styret af forbrug, vil en stigning af transport i elnettet, således betyde at tariffen kan falde, da der er flere kWh at fordele udgiften på.
Så store udgifter til at håndtere større elforbrug betyder nødvendigvis ikke højere tariffer.
Behøver nettariffen at være dyr samtidigt med at elprisen er høj ?
Svaret er umiddelbart nej - da de to ting som udgangspunkt intet har med hinanden at gøre.
Men der er nogle forskellige faktorer som spiller ind:
Elpris (Elhandler)
- Har man spotpris på sin elaftale følger man prisen i henhold til udbud og efterspørgsel, altså generelt højt elforbrug giver høj efterspørgsel = typisk høj pris på elmarkedet.
Nettarif (Netselskab)
- Nettariffen følger alene belastningen af elnettet, derfor diffenrentierede tariffer.
På en vindstille og kold aften, vil både elpris og nettarif typisk være højere, hvorimod hvis der er masser af vind eller solproduktion, vil elprisen være lav og nettariffen stadig højere, da belastningen i elnettet er den samme eller måske endda større, grundet den lave elpris.
Jeg har solceller - hvorfor skal jeg betale indfødningstarif ?
Tidligere blev netselskabernes nettab kompenseret via "Udligningsordningen" som sikrede at de elkunder der bor i områder med mange elproducenter ikke skulle betale for meget i nettarif.
Denne kompensation stammede fra PSO tariffen.
Da PSO tariffen blev politisk afskaffet overgik kompensationen midlertidigt til finansloven - men fra 1. januar 2023 skal alle producenter betale indfødningstarif for at dække disse omkostninger.
Alternativet ville være at alle de "almindelige" forbrugere skulle være med til at betale.
Hvorfor skal det være så dyrt at bruge strøm mellem kl. 17.00 og 21.00 ?
Det kan virke urimeligt at nettariffen stiger netop som alle typisk skal bruge strøm til madlavning o.s.v. - men belastningen på elnettet er netop størst i det tidsrum.
Begrebet kendes også som "kogespidsen" og når elforbruget i fremtiden stiger vil det have uheldige konsekvenser, såfremt belastningen fortsat stiger i denne tidsperiode.
Især opladningen af elbiler kommer til at belaste elnettet i fremtiden og man ønsker derfor at undgå en "ladespids" som falder sammen med "kogespidsen", ved at tilbyde meget billigere tariffer på andre tidspunkter.
Herunder kan du se, at siden indførsel af Tarifmodel 2.0, som var den første med differentierede priser, er der sket et fald i forbruget i "kogespidsen" og samtidigt er forbruget steget om natten (typisk opladning af elbiler). Det tyder på at modellen virker.
Kilde: Green Power Denmark
